EDC Torben Larsen: Unik murermestervilla til salg i Alderslyst med historiske detaljer og moderne opdateringer

dato

Så er der nyt fra EDC Torben Larsen
Du har nu muligheden for at blive den kommende ejer af denne skønne murermestervilla, som har en fantastisk central men rolig placering i Alderslyst. Der venter dig en rummelig bolig i 4 plan, som siden 2021 er renoveret indvendigt. Du får et isoleret og istandsat anneks og et beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig i baghaven.

Boligen er opført i 1946 i bedste murermesterstil og du mødes af den klassiske røde murstensfacade med hvide vinduer. Indvendigt er boligen i stueplan og på 1. salen renoveret i 2021 med bl.a. køkken, gulve, fodlister, døre og karme samt badeværelse. Kælderen har gennemgået en stor renovering i 2024 med alle ydervægge, gulve, badeværelse og bryggers. Boligen er moderne, men renoveret med respekt for den oprindelige stil og charme. Du skal derfor blot flytte ind og nyde tilværelsen.

Stueplan indeholder gode opholdsrum, som danner grundlag for masser af samvær og hygge med dine nærmeste. Der er en hyggelig opholdsstue, med franske døre til alrummet. Du får det moderne køkken med masser af skabs- og bordplads i åben forbindelse med alrummet. Her der er masser af plads til det lange fødselsdagsbord og lyset kommer ind fra flere sider i boligen. Du får stuk i loftet og en flot indbygget reol. Fra køkkenet er der udgang til udestuen, som forlænger udesæsonen. I stueplan er der et gæstetoilet. Bevæger du dig op på førstesalen finder du et stort badeværelse, 3 værelser, hvoraf det ene er med gennemgang samt et mindre opbevaringsrum. Videre oppe i loftrummet, som er udnyttet i boligstandard, får du endnu et lyst opholdsrum, som kan bruges til kontor, multirum eller noget helt tredje. I kælderen får du to gode disponible rum, med mange anvendelsesmuligheder. Herudover er der en sauna, flot nyrenoveret badeværelse og bryggers med vaske og tørrefaciliteter. Foran huset er der god plads til parkering af bilerne. I haven får du to gode solterrasser, et beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig samt et godt isoleret anneks, som kan bruges til hjemmearbejdspladsen, det private erhverv kan også nemt arrangeres her. Der er adgang til et toilet, som er etableret på bagsiden af huset.

Du bosætter sig i et roligt villakvarter, hvor byens liv samtidig kan fornemmes. Du kan nå centrum til fods og børnene kan cykle via stisystemer til skole og sportsaktiviteter. Du bor ligeledes tæt på daginstitutioner og kun 600m til et bredt udvalg af indkøbsmuligheder.

EDC Torben Larsen er kommerciel partner med VORES Silkeborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om EDC Torben Larsens på deres hjemmeside.

Denne artikel er skrevet af System.

Seneste på facebook