Et rystet FC Silkeborg-hold tabte lokalopgøret til KFUM

FC Silkeborg Jyllandsserie Kvinder (Foto: M. Hamann)
Profilbillede
dato

Der var fodbold i luften på FC Silkeborgs hjemmebane Buskelund Kunstgræsbane, da lokalrivalerne fra Silkeborg KFUM kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør, der sluttede 1-4 til Silkeborg KFUM.

Tidligt i kampen bliver FC Silkeborg ramt af en grim hovedskade, og deres holdkammerat blev kørt afsted med ambulance. Det virkede til at ryste FC Silkeborg-holdet, der var mentalt presset, fortæller Mads Hamann:

“Få minutter inde i kampen bliver vi ramt af en hovedskade, til en af vores forsvarsspillere, som besvimer på banen. Heldigvis råbte KFUM’s målmand efter dommeren med det samme. Det betød, at hun måtte bæres fra banen og ligge hvilene til en ambulance kom og hentede hende i pausen.”

Ved pausen var stillingen 1-1, hvor begge hold var med i kampen - uden de store chancer yderligere.

“Det var tydeligt at mærke på FC-spillerne, at de var presset mentalt, da de netop i pausen også ser, at en holdkammerat bliver hentet med ambulance,” lyder det fra Mads Hamann. 

Det kunne derfor være én af årsagerne til, at Silkeborg KFUM stak af i anden halvleg. Hjemmeholdet var for uopmærksomme, mener Hamann:

“I anden halvleg fortsætter KFUM deres gode spil med bolden, hvor vi desværre er uopmærksomme i få minutter, som gør at vi indkasserer to mål hurtigt, hvorefter KFUM kører sejren sikkert i land med endnu er mål til sidst i kampen. Det var en højintens kamp med med spænding i 60 minutter.”

Træner Hamann fremhæver følgende som værende FC Silkeborgs mangler i kampens løb:

“Fokus, orientering og ro på bold. Vi skal kunne holde fokus i 90 minutter, for at spille lige op med så gode modstandere i Jyllandsserien. Vi skal blive bedre til at orientere os på banen, så vi får roen til at slå nogle lettere afleveringer, og spille bolden endnu mere rundt.”

Men der var bestemt også positive aspekter at tage med videre fra kampen, understreger Mads Hamann.

“Amalie Lassen blev kampens spiller, efter en super præstation på den centrale midtbane. Anne-Sofie Brunse fik sin debut i Jyllandsserien og gjorde det super fint, og fik vidt noget råstyrke i nærkampene.”

På fredag den 28. oktober skal FC Silkeborg møde Mejrup GU. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Mejrup Kultur & Fritidscenter.

Kampens resultat: 1-4 til Silkeborg KFUM
Række: Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022

Billeder fra kampen


Amalie Lassen blev kampens spiller (Foto: M. Hamann)

Kilde: Træner Mads Hamann, FC Silkeborg - Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022

Seneste på facebook