Byrådet er tirsdag 28. februar og onsdag 1. marts 2023 samlet på det årlige økonomiseminar, som markerer begyndelsen på byrådets arbejde med næste års budget. Hvordan ser økonomien ud lige nu, og hvad er den videre budgetproces? Det får du et hurtigt overblik over her.
Er der styr på økonomien?
Ja. Overholdes budgetterne i 2023, er der penge til den nuværende velfærd, drift og service og de anlæg, der allerede er i budget 2023. Merforbrug, tillægsbevillinger og en udvidelse af serviceniveauet vil presse økonomien.
Er der penge i kommunekassen?
Ja. Men hovedparten af pengene er dog politisk bundet op på bestemte projekter og anlæg i de kommende år, som endnu ikke er gennemført og betalt. Hvis alle projekter gennemføres på en gang, har kommunen ingen frie midler til uforudsete udgifter og overraskelser eller til nye muligheder, som byrådet ønsker at gribe.
Er der penge til alt det, vi gerne vil?
Nej. Der er alt for mange planer og ønsker, som der ikke er penge til. Pengene er dog ikke brugt endnu, og derfor kan byrådet nå at prioritere og skabe et råderum, så der er balance mellem udgifter og indtægter i 2024 og de efterfølgende år.
Skal der spares?
Måske. Da pengene endnu ikke er brugt, kan byrådet træffe de svære beslutninger om prioritering, så de økonomiske udfordringer kan løses.
Hvor mange penge, skal politikerne finde?
Det afhænger af de politiske ønsker. I meget runde tal har kommunen ca. 6,6 mia. kr. om året til velfærd, service og anlæg. I 2023 har byrådet besluttet, at indtægter og udgifter balancerer ved at bruge godt 108 mio. kr. fra kassen til for eksempel at betale for de mange nye anlæg, der er behov for, især til byggeriet af nye daginstitutioner.
I 2024-27 er der endnu ikke balance mellem indtægter og udgifter. Hvor stor udfordringen bliver for budget 2024 afklares over de næste måneder. Dertil kommer penge til forslag, planer og ønsker, som ikke er i budgettet og overslagsårene.
Er anlægsbudgettet presset?
Ja. Anlæg er engangsudgifter. I 2023-26 er der et foreløbigt anlægsbudget på over halvanden milliard kroner. Det er mere, end der er råd til, hvis indtægter og udgifter skal balancere.
Presset skyldes dels befolkningsvæksten, hvor der for eksempel lige nu er planlagt om-, til- og nybygning af daginstitutioner mange steder i kommunen. Dertil kommer forslag, planer og politiske ønsker om anlæg, som endnu ikke er med i anlægsbudgettet.
Er driften presset?
Ja. Driften er en årlig udgift. Der er fire årsager til, at driften er presset.
2. Overskridelse af servicerammen: Det er svært at overholde budgetterne på de store velfærdsområder.
3. Befolkningsvækst: Antallet af børn og ældre stiger, og dermed også udgifterne til service.
4. Nye politiske ønsker: For eksempel et løft af ældreområdet, grøn omstilling, kollektiv trafik m.v.
Kommer der ikke flere indtægter?
Jo. Væksten i befolkningen giver flere skatteindtægter, og fordi Silkeborg er en vækstkommune, kan vi opnå en større andel af skatteindtægterne ved at selvbudgettere i stedet for at få skatterne fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
De øgede indtægter er dog ikke nok til at finansiere alle planer og ønsker, og de øgede indtægter skal også gå til at betale for flere børn og ældre (demografiregulering), hvis serviceniveauet på velfærdsområderne skal fastholdes.
Kan Silkeborgs serviceudgifter og indtægter sammenlignes med landsgennemsnittet?
Nej. Silkeborg ligner ikke en landsgennemsnitlig kommune. Vores befolkning er aldersmæssigt, økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt sammensat anderledes end landsgennemsnittet for danske kommuner.
Fx har vi flere børn end landsgennemsnittet, og vores befolkning har ikke samme udgiftsbehov som en gennemsnitlig kommune. Vores indtægter ligner heller ikke en gennemsnitskommune, fx får vi et lavere statstilskud pr. indbygger end landsgennemsnittet.
Derfor skal kommunens serviceudgifter og indtægter alt andet lige ud fra demografi, socioøkonomi og finansieringsmuligheder ligge lavere end landsgennemsnittet pr. borger.
https://silkeborg.dk/Politik/Nyheder-Politik/20230302-Fakta-Hurtigt-overblik-over-Silkeborg-Kommunes-oekonomi