FC Silkeborg gæstede i søndags Søholt Idrætsanlæg i lokalopgøret mod Silkeborg IF Q. Spillede kom aldrig rigtigt i gang for FC Silkeborg, og samtidigt spillede SIF Q en flot kamp.
Kampen endte uafgjort, 1-1, hvorfor FC Silkeborg kan tage et enkelt point med hjem i bagagen. Træner Mads Hamann mener dog, at det er en anelse heldigt.
“Den umiddelbare reaktion på kampen er, at vi var heldige med at få et point med hjem. SIF Q havde bestemt chancerne til at tage alle tre point, men med lidt held og adskillige pragtredninger forblev vi med i kampen.”
Trods en mindre god præstation, mener træneren alligevel, at visse dele af kampen fortjener ros:
“Selvom vi gav er par store chancer væk til vores modstander, så formår vi at holde kampen åben. Vi formår samtidig at skabe nogle enkelte chancer til os selv, hvor vi heldigvis viser skarpheden i en enkelt af situationerne, hvor Camilla Overgaard sparker en chip-bold fra Mia Sandersen i mål til 1-1.”
Men foruden en god kamp af Camilla Overgaard, var der også en særlig grund til at FC Silkeborg blev holdet inde i kampen. Keeper Nikoline Strenge var også formidabel inde i kassen, mener Mads Hamann:
“Nikoline Strunge stod igen fantastisk inde i målet, hvor hun med flere afgørende redninger holder os i live. Især på et par friløbere viste hun rigtig høj klasse."
"Kampens spiller blev Camilla Overgaard, som spillede hele kampen som angriber. Ikke nok med at Camilla scorede vores eneste mål, så leverede hun en enorm arbejdsindsats, hvor hun bliver bedre og bedre til at falde tilbage og deltage i spillet med bolden.”
Næste gang er det Silkeborg KFUM, som FC Silkeborg møder på Buskelund Kunstgræsbane. Der er kampstart klokken 19:30 fredag den 14. oktober.
Kampens resultat:
1-1
Række: Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022
Camilla Overgaard blev kampens spiller (Foto: M. Hamann)