FC Silkeborg storsejrede efter helhjertet indsats

Foto: Mads Hamann. FC Silkeborg (Serie 1-K)
Profilbillede
dato

Søndag eftermiddag skulle FC Silkeborg's Serie 1-Kvinder have besøg af Bording IF. Det var nok de færreste der havde regnet med, at sejren ville blive så stor, men FC Silkeborg var ikke til at stoppe.

Med lidt held i afslutningerne, samt et godt højt pres, formåede de at holde gæsterne helt ude af kampen. Cheftræner, Mads Hamann, var forståeligt tilfreds med sejren:

"Holdpræstationen er godkendt - alle spillere levererede en helhjertet indsats. Tilfredsheden bunder også i, at spillerne forsøgte at inddrage fokuspunkterne fra træning."

Spændende sæsonafslutning og gratis pizza
8-0 sejren medfører, at FC Silkeborg nu deler førstepladsen med Aarhus 1900, hvor kun målscore og bedre indbyrdes resultat adskiller dem. Netop Aarhus 1900 er også næste opgave, som pigerne fra Silkeborg FC skal forsøge at besejre. 


Kampens spiller kåres efter hver kamp, ved anonym afstemning. Efter storsejren mod Bording IF faldt valget på holdets anfører - og topscorer - Mia Sandersen. Dette blev honoreret med en gratis pizza.

Kampens resultat: FC Silkeborg (Serie 1-K) - Bording IF 8-0

Kilde: Mads Hamann - træner

Seneste på facebook