Find nissen i skoven – et hyggeligt familiearrangement

Profilbillede
dato

Lørdag d. 27. november inviterer SOS Børnebyerne på hyggeligt familiearrangement i Hvinningdal Skov. Her gælder det om at finde nissen på en af de anviste ruter. Kaffe, kage, kakao og mulighed for at finde pyntegrønt er også på dagens program.

Juletiden er hyggelig, fyldt med masser af forhåbning og ikke mindst mulighed for familiesamvær. Det er der også rig mulighed for nu her på arrangementet ”Find nissen i Skoven”.

Det er Hvinningdal Skov, der danner de smukke rammer om denne begivenhed arrangeret af SOS Børnebyerne Silkeborg Lokalgruppe.

SOS Børnebyerne er en organisation, der har som mål at hjælpe udsatte børn overalt på kloden. Der er dog også rigeligt med plads til, at hjælpe lokale børn med at få en god oplevelse som på denne dag.

Ren familiejulehygge

Nissen skal findes. Og undervejs på turen kan du i Hvinningdal Skov også være heldig at finde masser af flot pyntegrønt til en mulig juledekoration.

Medbring derfor eventuelt en kurv til dine opdagelser i skoven.

Der er hele to ruter mod målet – nemlig at finde Nissen. Den ene rute er 1,5 km, og den anden er på 4 km. Her kan både store som små deltage.

SOS Børnebyerne Silkeborg Lokalgruppe vil være vært på både kaffe, the, kakao og småkager i løbet af dagen.

Alle mødes ved Jordkærvej 1 i Silkeborg. 

Arrangementet afholdes i tidsrummet kl. 12.30-16.00.

Det koster 50 kr. at deltage.

Kilde: Redaktionen