D. 9.-17. april står den for mange silkeborgensere på påskeferie. Har du endnu ikke helt styr på, hvad ferien skal gå med af aktiviteter, så er her tip til både inde og ude samt flere prisklasser.
Gratis udeaktiviteter kan for mange familier let være en tur på den nærmeste legeplads eller udforskning af andre lokale legepladser.
Byen byder også på masser af gode cykelruter og tilmed ruter til byvandring. Hvad med en tur i kunstmuseum? Museum Jorn er bestemt også et besøg værd.
Tag en travetur langs Hærvejen eller måske op ad Himmelbjerget? Her kan hele familien nyde hinandens selskab, udsigten og måske en medbragt madkurv.
Oplevelser i alle prisklasser
Silkeborg har sit helt eget Rovfugleshow. Du kan også se en bisonfarm. Aqua Akvarium og Dyrefarm er også stedet at tage hen, hvis der skal gode oplevelser til.
En tur i svømmehal hitter som oftest hos både store og små. En tur på Gudenåen med Hjejlebådene bliver heller aldrig kedeligt. Labyrinthia kan give spænding til de fleste.
Har du ikke medbragt egen madkurv til påskeferiens aktiviteter, så byder Silkeborg heldigvis på masser af spændende spisesteder.
Ude som inde – gratis som med betaling – Silkeborg kan lidt af hvert, når det gælder en hyggelig påskeferie for hele familien.