Søndag d. 21. november kan hele familien komme til julestue i Lunden. Det er de grønne pigespejderne, der inviterer indenfor til en hyggelig julestemning med både salgsboder, tombolaer, masser af julelækkerier og Lucia-optog.
Din søndag kan hurtigt blive lidt hyggeligere – i hvert fald, hvis du vælger at tilbringe en time eller to i Lunden, hvor Silkeborgs grønne pigespejdere sælger ud af husets kreationer.
Børn som voksne i spejderhuset har i løbet af året været kreative. Derfor sælges der nu ud af både adventskranse, juledekorationer og kirkegårdskranse.
Uanset, om du er vant til at komme i spejderhuset eller er blot er nysgerrig på julehygge, så er du hjerteligt velkommen.
Salgsbod, hjemmelavede klejner og Lucia-optog
Spejderne har sørget for både salgsboder, tombolaer, kinesisk lotteri og lidt godt til både mund og gane. Her er der mulighed for køb af både hjemmelavede klejner, vafler, lagkage samt the og kaffe.
Dagen afsluttes, traditionen tro, med det altid smukke Lucia-optog. Julestuen er for alvor med til at skabe den perfekte start på julemåneden, der lurer lige om hjørnet.
Du finder julestuen på Vestergade 74, DK-8600 Silkeborg i tidsrummet 13.00-16.30.