Den 13. februar kan de mindste komme til kreativt værksted på Silkeborg Bibliotekerne. Her kan børn i selskab med voksne prøve kræfter med forskellige hobby-aktiviteter.
Silkeborg Bibliotekerne danner rammerne om et væld af arrangementer og aktiviteter. Dette er også tilfældet søndag den 13. februar, hvor dørene åbnes til det kreative værksted.
Denne dag er en dag i hyggens tegn, hvor der er mulighed for at prøve forskellige grene indenfor hobbyhåndværk og leg med farver, former og materialer.
Hygge med de voksne
Her kan børn i alderen 4-9 år sammen med medbragte voksne vove sig ud i spændende håndværk som at tegne med kul, snitte træfigurer eller måske gå på opdagelse i de udstillede knogler, skind m.m.
Der er fokus på godt socialt samvær børn og voksne imellem – dette bl.a. med mulighed for en kop varm kakao omkring det indendørs lejrbål.
Har du og dine mindste fået mod på at deltage i denne event, så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Det er ganske gratis – du behøver end ikke tilmelding.
De forskellige aktiviteter er målrettet børn i denne aldersgruppe – der kræves ingen forudgående kundskab med hobbyaktiviteterne for at kunne deltage.
Se mere om denne og de mange andre aktiviteter, der er findes i Silkeborg Kommune lige her.