Litteraturfestival: mød nogle af Danmarks største forfattere

Profilbillede
dato

Er du interesseret i litteratur? Så tag med, når Silkeborg Bibliotekerne slår dørene op for årets litteraturfestival den 19. juni 2021. 

Silkeborg får, i forbindelse med årets litteraturfestival, besøg af store danske forfattere. Blandt disse er Helle Helle, Stine Pilgaard og mange flere. 

Så hvis du er interesseret i litteratur og ønsker at dykke endnu mere ned i den litterære fællesskab, så er Højland Litteraturfestival, der vil blive en årlig tilbagevendende festival, en oplagt mulighed dette. 

Du kan også invitere hele familien med, så i sammen kan få en oplevelse af at komme ind i det litterære univers. Programmet er nemlig lagt således, at både børn og barnlige sjæle kan være med. Her vil blandt andet tegneserietegneren StineStregen og gyserforfatteren Mikael Kamp kigge forbi. 

Litteraturfestival i et nyt format 

Da vi stadig lever i en coronatid, så er festivalens format også blevet nytænkt. Derfor kan man, som noget helt nyt, opleve Højland Litteraturfestival 2021 i både den virkelige verden, men også i den digitale. 

Silkeborg Bibliotekerne har lagt et stort arbejde i at skabe en tryg og sikker festival. Dette betyder derfor også, at der desværre er nødt til at være et begrænset antal pladser til arrangementerne. 

Du skal dog ikke give helt op, hvis du ikke får en plads til et ønsket arrangement; mange af arrangementerne vil nemlig blive livestreamet, så du kan være med hjemme fra stuen. Du kan finde dit link til online streaming under de enkelte programpunkter. 

Du kan læse mere om selve programmet og tilmelding til arrangementerne her.

Kilde: Redaktion