FC Silkeborg's Serie 2-kvinder skulle torsdag forsøge at fortsætte ud af sejrssporet, da de var taget til LM Transport Arena, hvor Ans IF ventede deres besøg. Men ingen af holdene trak sig sejrrigt ud af kampen, der endte 3-3.
FC Silkeborg-træner, Jesper Kulmbach, havde følgende at sige efter det uafgjorte resultat på udebane.
“Det var en rigtig god fodboldkamp med høj puls. Begge hold ville vinde kampen, så der blev gået til den.”
Kulmbach hæfter sig dog ved én af de tendenser, som holdet skal lægge fra sig fremover.
“Vi har været bagud i de første tre kampe, så næste kamp skal vi være klar fra første fløjt.”
Et uafgjort resultat behøver dog ikke kun at have negative elementer i sig, hvilket træner Kulmbach også holder fast i med de positive takter, der trods alt var at finde i holdets præstation. Han roser især Lorentzen for hendes indsats:
“Sofia Lorentzen bliver kampens spiller, for en stærk præstation i midterforsvaret.”
FC Silkeborg spiller igen tirsdag den 16. maj, hvor de møder Eastside Viborg/BTIF på Hvinningdal Skole med kickoff klokken 19:00.
Kampens resultat:
3-3
Række: Kvinder Serie 2
43' | 1-0 | Andrea |
52' | 1-1 | Julie Lorentzen |
58' | 2-1 | Sille |
69' | 2-2 | Klara Munk |
71' | 3-2 | Julie |
76' | 3-3 | Sophie Farving |