Blå bog
26-årige Mads Frandsen stiller op for Venstre i Silkeborg Kommune til kommunalvalget. Han har boet i kommunen hele sit liv, og er født i Kongensbro, opvokset i Fårvang og nu bosiddende i Balle.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
"Jeg har boet her hele mit liv. Ved siden af mit byrådsarbejde arbejder jeg hos Silkeborg-Voel KFUM. Det meste af min familie og venner er bosiddende her."
"Jeg benytter derudover mange forskellige ting i kommunen; naturen, kulturtilbud, restauranter og meget andet."
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Jeg har lyst til at medvirke til, at vi kan fortsætte den kurs, vi har været på de seneste otte år. Derudover vil jeg naturligvis gerne være med til at indfri de mærkesager, som jeg selv har."
Hvad er dine politiske mærkesager?
"Jeg er særligt optaget af fem mærkesager:
ET AKTIVT KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSLIV
VORES BØRN ER DET VIGTIGSTE
ATTRAKTIVE BY- OG LOKALSAMFUND
FORNUFT HÆNGER SAMMEN MED KLIMA OG MILJØ
FRIHED OG PRIVATISERING"
Du kan læse mere om Mads Frandsens mærkesager på hans hjemmeside her.
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Jeg vil sætte mig grundigt ind i stoffet på de udvalgsområder, som jeg evt. vil blive tildelt. Dernæst vil jeg gå i gang med at arbejde for at realisere mine mærkesager."
Hvad er dine fritidsinteresser?
"Som far til Emil fra januar, bruger jeg naturligvis meget tid på ham sammen med min kæreste Rebecca.
I fritiden vil jeg gerne nyde at cykle en tur, hvilket er en god måde at komme rundt omkring i kommunen.
Hvis der er mulighed for at komme til fodbold på enten Fårvang Stadion eller JYSK Park, vil jeg også gerne nå det."