Savner du nye, vilde og sjove aktive oplevelser? Så glæd dig til, at den nye klatrepark, Klatrepark Silkeborg, åbner i påsken 2022.
Der er en helt ny klatrepark på vej til Silkeborg. Dette giver mulighed for timevis af aktiv sjov med familien, vennerne, kæresten eller andre i din omgangskreds, der også elsker at være aktiv og udfordre dem selv.
Klatreparken kommer til Silkeborg efter utallige opfordringer fra området - og herefter en konkret efterspørgsel fra Silkeborg Kommune. Derfor har Klatreparken.dk nu grebet deres tommestok og er gået i gang med at planlægge den nye klatrepark.
Klatreparken.dk udvikler altid deres klatreparker med respekt for og i pagt med den omkringliggende natur, hvorfor der også vil blive passet på Silkeborgs natur, der hertil også bliver endnu mere oplevelsesrig i fremtiden.
Når klatreparken står færdig, vil det være på Kastaniehøjvej ved Cirkuspladsen i træerne over Silkeborg Bikepark. Den første bane i klatreparken er allerede planlagt, og den vil stå klar til Silkeborgs Yeti Adventure Challenge i september.
Den helt store åbning af parken vil blive i påsken 2022. Her vil dørene blive slået op - og der vil blive budt på masser af vilde oplevelser og sjove klatreture for borgerne i Silkeborg og omegn.