Søndag kl. 14:00 var der fodbold i luften på Søholt Idrætspark, da Silkeborg KFUM sendte Lemvig GF hjem med et 4-1-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds Silkeborg KFUM-assistenttræner, Anders Kjems Christensen, der udtalte sig til VORES Silkeborg efter kampen.
“Fantastisk sejr - intet mindre. Vi vidste, at Lemvig GF har et stærkt hold, men på dagen var vi bedre. Sejren bringer os på 1. pladsen i puljen, MEN... der er stadig langt hjem og intet er afgjort,” fortæller Anders Kjems Christensen og uddyber, hvad der lykkes.
“Vi får taget brodden af Lemvigs offensiv, der ellers har bombet mål ind på samlebånd i deres seneste kampe. Selvom de til tider sidder tungt på spillet, så holder vi dem på et fåtal af chancer. En kamp der kostede blod, sved og tårer og alle kæmper som besatte for at få de tre point. Stærk indsats hele vejen rundt og fortjent sejr.”
Anders Kjems Christensen var særligt imponeret over holdets hattrick-mager efter kampen:
“Ditte var enestående oppe i angrebet i dag, hvor hun sendte Lemvigs forsvar på overarbejde. Hun var ustyrlig foran kassen, hvor hun leverede et ægte hattrick og var derudover også stærkt involveret i det første mål med assist. Hun blev fortjent kåret som Woman of the Match af holdet efterfølgende.”
På lørdag den 10. september skal Silkeborg KFUM møde Vildbjerg SF. Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på Vildbjerg Sports- & Kulturcenter.
Kampens resultat:
4-1
til
Silkeborg KFUM
Række: Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022
14' | 1-0 | Justine S. Christensen |
17' | 2-0 | Ditte Østergaard |
77' | 3-0 | Ditte Østergaard |
79' | 4-0 | Ditte Østergaard |
81' | 4-1 | Nanna G. Kristensen |