Opfordring til cyklister i Silkeborg: Brug 2 sekunder mere

Profilbillede
dato

I en trafikkampagne, etableret af Silkeborg Kommune og Rådet for Sikker Trafik, opfordres der i maj 2021 til at bruge 2 sekunder mere til at orientere sig, når man begiver sig ud i trafikken på sin cykel.

Disse 2 sekunder er særdeles vigtige, når man skal orienterer sig i kommunens trafikkryds. 

I 2020 var seks ud af otte cyklistuheld med personskade forekommet i et kryds i Silkeborg Kommune. Dette billede ligger sig op ad det generelle uheldsbillede, der har været for cyklister i kommunen mellem 2006-2015. Her er 63 % af alle cyklistuheld med personskade hændt i et kryds. 

2 sekunder gør en forskel

Dette billede skal kampagnen “Brug 2 sek. mere på at orientere dig i krydset” være med til at lave om på. Kampagnen er allerede i gang og vil vare til majs ende. Den vil også blive synlig på nogle udvalgte veje og cykelstier i Silkeborg Kommune. 

Hertil fortæller Yvonne Hjort Sørensen, der er trafikmedarbejder i Silkeborg Kommune, at de 2 sekunder gør en stor forskel, når det kommer til at undgå, at cyklister kommer til skade i kryds. Hun fortæller, at hvis både cyklister og bilister bruger lidt mere tid på at orientere sig, så kan skaderne undgås. Derfor opfordres alle til at holde bedre øje med hinanden, når de kører ind i et kryds. 

Tre gode råd til cyklisterne 

  • Sænk farten, når du er ved at nærme dig et kryds
  • Brug de 2 sekunder mere på at orientere dig grundigt i krydset - og også ved sideveje
  • Husk at vær opmærksom på de højresvingende biler bagfra, og de venstresvingende biler, der kommer forfra

Tre gode råd til bilisterne 

  • Afpas farten før krydset. På den måde kan du nå at standse, hvis dette skulle blive nødvendigt
  • Brug de 2 sekunder mere på at orientere dig, før du begynder at køre frem
  • Husk at vær opmærksom på cyklisterne, når du skal svinge til højre eller venstre
Kilde: Redaktion

Seneste på facebook