BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bradals Produkthandel, Silkeborg
Til vores plads i Silkeborg søger vi en pladsmedarbejder til at sortere vores indkomne materialer.
Du skal i samarbejde med dine kolleger håndtere skrotjern og metaller, som senere i processen genanvendes. Din primære opgave bliver at udvinde metaller fra indkomne læs af skrotjern. Du vil blive grundigt oplært af dygtige kolleger, men skal selv komme med et skarpt syn og en udpræget sans for detaljer. Det er vigtigt, at du er selvkørende og omhyggelig i dit arbejde, dette samtidig med, at der opretholdes et højt tempo, og uden at gå på kompromis med sikkerheden og kvaliteten i arbejdet.
Det vil være en fordel, at du har truckcertifikat og erfaring inden for jern- og metalindustrien, men dette er bestemt ikke et krav. Du kommer måske fra et job som renovationsmedarbejder på en genbrugsstation, eller har måske bare en naturlig interesse i jern og metaller. Det væsentligste er, at du har mod på at lære noget nyt og trives med, at din arbejdsdag foregår under åben himmel.
Vi forventer, at du er:
- positiv og har et godt humør
- selvstændig, fleksibel og ansvarsbevidst
- ordensmenneske, som kan lide at sætte tingene i system
- samarbejdsvillig
- mødestabil
Vi tilbyder
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kolleger i en virksomhed, som er i rivende udvikling. Arbejdsmiljøet er præget af en fri, humoristisk og uformel tone, og du vil være omgivet af gode kolleger. Der er tale om en fast stilling på timeløn.
Ansøgning
Send din ansøgning via nedenstående ansøgningsknap snarest muligt, da vi løbende afholder jobsamtaler, indtil jobbet er besat. Din ansøgning bliver naturligvis behandlet i fortrolighed.
Jobstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige medarbejder.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Emil Kruse Bastrup 93635094.
Bradals Produkthandel ligger i Silkeborg og er i dag en stærk lokal, national og international samarbejdspartner inden for den grønne industri. Vi blev grundlagt for mere end 70 år siden og ledes værdibaseret. Vi omsætter i dag for et stort, trecifret millionbeløb og har gennem årene været dygtige til at skabe en profitabel vækst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BRADALS PRODUKTHANDEL ApS, Bergsøesvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5766257