Poul Berggreen stiller op for Venstre til KV21

Poul Berggreen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Silkeborg Kommune.
Profilbillede
dato

Blå bog
65-årige Poul Berggreen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Silkeborg Kommune. Han har boet i kommunen i 27 år og er til dagligt bosat på Sølystvej 8 i Silkeborg.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
"Den betyder meget, da jeg som Kommuneforeningsformand for seks vælgerforeninger kærer mig om tilstanden i hele Silkeborg Kommune."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"For at sikre borgerne en kommune i balance, hvor økonomien skal balancere med de nødvendige udgifter til børneinstitutioner, skoler, sundhed, psykiske syge, ældre og plejehjem. Når alle disse ting er på plads, skal der også være midler til kultur og idræt."


Hvad er dine politiske mærkesager?

  • Jeg vil kæmpe hårdt for Regionshospitalet Silkeborg. Vi skal sikre sygehuset et ordentligt budget, så vi kan udvikle og udbygge sygehuset. Vi skal også sikre et godt sammenspil med Sygehuset og kommunen.

  • Jeg vil også arbejde for skovbørnehaver samt bedre service til den ældre del af borgerne. Vi skal sørge for den fornødne tid til vore ældre og give dem tryghed.

  • Jeg vil også arbejde for, at vi skal stoppe fortætningen af Silkeborg by, men i stedet skabe vækst i vore mindre landsbyer.


Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?

  • Arbejde for Regionshospitalet Silkeborg, så vi får lægebemandet akutskadestuen, skabt en selvstændig ledelse samt får udbedret arbejdsmiljøet både for ansatte på sygehuset samt ansatte i kommunens sundhedssektor.

  • På den lange bane skal vi have fødslerne tilbage til sygehuset samt genskabe alle de amputerede specialafdelinger.

  • Sørge for ordentlig pleje og rengøring hos de ældre borgere.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Fodbold, tennis, mountainbike, bordtennis samt samvær med børn og børnebørn.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Poul Berggreen

Seneste på facebook