Povlsen fortsætter målstimen i sikker FC Silkeborg-sejr

FC Silkeborg Serie 3 Herrer (Foto: Tobias Winther Jørgensen)
Profilbillede
dato

Søndag kl. 14:00 var scenen sat ved Buskelundskolen, da FC Silkeborg sendte Lemming IF hjem med et stensikkert 4-0-nederlag.

Derfor var det også en glad og tilfreds FC Silkeborg-cheftræner, Tobias Winther Jørgensen, der udtalte sig til VORES Silkeborg efter kampen.

“Vi er i fuld kontrol hele kampen igennem. Lemming kom med lidt mere rutine end modstanderen i første kamp, men vi formår på trods af det, at skabe rigtig mange chancer."

"Hvis jeg skal være lidt kritisk over vores egen indsats, så spiller vi i perioder med for lidt tålmodighed, men jeg ser det kun som et godt tegn, for det betyder jeg har mange spillere der gerne vil fremad og score mål,” fortæller Tobias Winther Jørgensen, og uddyber, hvad der lykkes.

“Vores boldomgang ser rigtig godt ud, vi har mange virkelig gode opspil med mange involverede. Vi er gode til at skabe overtalssituationer på siderne, men også på omstillinger, fordi lysten til at løbe for hinanden er så god som den er.”

Overordnet set var det en stærk holdpræstation, men der var alligevel én, der præsterede iøjnefaldende, ifølge Tobias Winther Jørgensen.

“Casper Povlsen laver to mål igen, og har nu lavet fire mål i de første kampe. Jeg er sikker på Casper ikke selv er tilfreds, for han ved det kunne være flere. Men hvis han fortsætter med at lave to i hver kamp, så er jeg godt tilfreds.”

På torsdag, den 18. august, skal FC Silkeborg møde Mariehøj Kammeraterne Silkeborg. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Vestjyllands Forsikrings Stadion.

Kampens resultat: 4-0 til FC Silkeborg
Række: Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Mål
29'1-0Villads Ditlev
54'2-0Casper Povlsen
63'3-0Casper Povlsen
77'4-0William Lynge

Kilde: Cheftræner Tobias Winther Jørgensen, FC Silkeborg - Herrer Serie 3 - Efterår 2022