Blå Bog
43-årige Rikke Boje stiller op for Socialistisk Folkeparti til kommunalvalget i Silkeborg Kommune. Rikke er opvokset i Svejbæk og er i dag bosat i Gødvad.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Silkeborg har stor betydning for mig, det er her jeg er født og vokset op og det samme er min mand. Vores familiers historier er flettet sammen her i Silkeborg, og jeg kunne ikke forestille mig at bo andre steder.
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for det enkelte menneske. Og derfor skal jeg være der, hvor man kan være med til at ændre eller sætte nye rammer for Silkeborgs borgere. For Silkeborg Kommune skal være for alle.
Hvad er dine politiske mærkesager?
Mærkesag 1:
Et leveværdigt ældreliv - får man ved at sende kompetente og kendte personaler ud til vores borgere. Derfor skal der fokus på sundhedsuddannelserne, man skal ville mennesker når man uddanner sig, specielt i plejen/hjemmeplejen - ikke alle egner sig til at arbejde med mennesker og det er noget, de ældre mærker - når jeg taler med ældre, der modtager pleje, får jeg tit at vide, at de føler deres hjem, bliver til en banegård med fremmede, der valfarter ind og ud af deres hjem. De har svært ved at forholde sig til så mange forskellige mennesker, og nogle gange skal de måske modtage personlig pleje at et fuldstændig fremmede menneske, som tit ikke engang kender borgers historie og baggrund for at modtage hjælp, derfor må borger faktisk tit selv, sætte plejerne ind i det hele, hver gang der kommer en ny. Vi skal værne om vores kommunale plejepersonaler, ved at værdsætte dem og sørge for gode arbejdsforhold, for det giver de bedste leveforhold for vores ældre.
Tid til omsorg skal ikke være en luksus vare, men en selvfølge - der er ingen formel for omsorg og man siger; “Vi sætter ikke tid på mennesker”, men alligevel gøres alt hjælp op i tid, pakkeløsninger og kasser, udregnet ved en formel i et Excel ark og det skal vi have stoppet!
Mærkesag 2:
Bedre og mere målrettet hjælp, til sårbare og deres familier, via hurtigere og nemmere adgang til det psykiatriske system, specielt for børn og unge med udfordringer og diagnoser - udredningsgaranti er ikke meget værd, uden behandlingsgaranti, for hvad nytter en hurtig udredning, hvis du skal vente 2-4 måneder, måske mere, på at komme i behandling
Der skal fokus på skole og forældresamarbejde, for mange børn lider af skoleværing og stress - børn og forældrene skal høres og have den rette hjælp, hurtigere i hjemmet - så barnet opretholder sin relation til skolekammerater, skolen og så det faglige niveau opretholdes.
Målrettet, hurtig og rigtig hjælp, til handikappede og deres familier, det er ikke meningen, at man som forældre skal bruge sin energi på, at læse op på lovgivning og paragraffer, for at give sit barn de nødvendige hjælpemidler - området kunne i forhold til det specialiserede område med god mening føres tilbage til regionerne eller andet fælles tilbud.
Borgeren og pårørende skal i fokus, når man rammes af sygdom - sygdom rammer familien, ikke kun den enkelte. Der skal være retningslinjer for, hvem, hvordan, hvor og hvad man kan hjælpe familien med, via en faglig kompetent familie og sygdomskoordinator
Mærkesag 3:
Børn skal trives også når de går i skole - alt for mange børn er i mistrivsel eller lider af skoleværing, det skal vi have gjort noget ved og det kan vi blandt andet gøre ved:
- kortere skoledage
- to-lærer ordninger
- minimumsnormeringer
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
At få søsat mine mærkesager!
Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg elsker at se krimier, læser bøger, træne lidt i Fitnessworld. Men min store interesse er at fotografere, da det giver mig ro og jeg elsker at se verden gennem mit objektiv og finde skæve vinkler. Der ud over laver jeg også en del frivilligt arbejde i forskellige foreninger.