Silkeborg bliver vært for kvindernes Santander Final4

Profilbillede
dato

I 2016 skrev man håndboldhistorie, da den første udgave af kvindernes Santander Final4 blev afholdt i JYSK Arena i Silkeborg.

Nu vender den store finaleweekend tilbage til Søhøjlandet, hvor Team Esbjerg, Silkeborg-Voel KFUM, Nykøbing Falster Håndbold og Odense Håndbold vil kæmpe om ære, trofæer og en stor præmiecheck. Finaleweekenden finder sted den 1.-2. april, og valget af Silkeborg som værtsby glæder direktør i Tophåndbold, Thomas Christensen.

- Som arrangør har vi rigtig gode minder fra JYSK Arena, hvor pokalturneringens afslutning faktisk blev afholdt fem år i træk fra 2013, heraf de sidste to år som Final4-koncept. Dengang var Silkeborg-Voel KFUM ikke selv deltager, men klubben ydede en stærk indsats sammen med kommunen i at stable det hele på benene. Det samarbejde ser vi frem til at gentage i år, med den forskel at Silkeborg Voel KFUM selv deltager i finalestævnet.

- Siden vi sidst var i JYSK Arena, er Final4 blevet en del større og stærkere som koncept ikke mindst takket været vores mangeårige hovedsponsor Santander Consumer Bank, der virkelig lægger mange kræfter i det. Vi ser frem derfor frem til en fantastisk weekend, hvor også de tre øvrige deltagerklubber er kendt for at bidrage flot blandt andet med rigtig stor tilskueropbakning.

Kilde: Tophåndbold

Seneste på facebook