Silkeborg Fadøl indgår samarbejde med Grauballe Bryghus

Foto: Privat . Fremover vil Silkeborg Fadøl bistå Grauballe Bryghus
Profilbillede
dato

Det velkendte, lokale festudlejningsfirma, Silkeborg Fadøl, skal nu gøre plads til lokalt producerede fadøl på hylderne.

To Silkeborg-baserede firmaer går sammen for at sikre større udbredelse af lokal specialøl på fad til alverdens fester i hele Midtjylland. Det betyder, at Silkeborg Fadøl fremover vil bistå Grauballe Bryghus med at varetage distributionen af fadøl fra Grauballe Bryghus til private.  

”Vi er super glade for at have indgået en aftale med Grauballe & Silkeborg Bryghus. Vores hjerte og rødder er i Silkeborg, hvorfor dette samarbejde er en no-brainer for os, udtaler medejer, Jakob Mølgård.  

Silkeborg øl

Grauballe Bryghus sikrede sig navn og rettigheder til navnet Silkeborg Bryghus i sommeren 2021, hvorefter bryghuset i foråret 2022 lancerede tre specialøl med afsæt i den lokale ølbrygningshistorie, der daterer sig helt tilbage til 1883. Den nostalgiske og populære øl-serie fra Silkeborg Bryghus med blandt andet Silkeborg Pilsneren vil naturligvis være at finde i sortimentet hos Silkeborg Fadøl. Sammen med de landskendte og prisvindende specialøl fra Grauballe Bryghus, som eksempelvis Honeygold og Franks IPA.

Det netop indgåede samarbejde bringer også glæde hos ledelsen i Grauballe Bryghus.

”Vi støder ofte på Silkeborg Fadøl i bybilledet, og de er kendte for at yde en super god service. Det er centralt for os i et samarbejde omkring distributionen af vores fadøl, for vi lever og ånder for at skabe gode øl-oplevelser for vores kunder. Særligt efter vores lancering af Silkeborg Fadøl giver samarbejdet mening, for vi har nu stort set hele paletten af fadøl. Fra de letdrikkelige med almindelig alkoholprocent, op til de rigtigt tunge sager fra Grauballe Bryghus. Silkeborg Fadøl skal selvfølgelig kunne levere lokalt fadøl, og vi er meget glade for, at samarbejdet nu er en realitet,” udtaler direktør for Grauballe Bryghus, Thomas Kanstrup.

Samarbejdet blev officielt søndag d. 20. november, blandt andet på Silkeborg Fadøls Facebookside, hvor der blandt andet er en fed præmie på højkant. Denne konkurrence kan du læse mere om her.

Kilde: Silkeborg Fadøl