Silkeborg Gasværk - Danmarks ældste gasværk

Foto: Silkeborg Gasværk 1967-1968
Profilbillede
dato

Sætter du dine fødder på Silkeborg Rådhus, vil du måske kunne ane en duft af røg, fra dengang Silkeborg Gasværk husede lokalerne. Gasværket blev opført i 1856, trods byens blot 10 år på bagen.

Selvom byen var forholdsvis ny, emmede Silkeborg af drivkraft og store drømme. “Fra røg til lys og varme” er ord, der kort og godt udtrykker princippet bag bygningens produktion af det dengang uundværlige produkt - gas. 

Michael Drewsen var hjernen bag værket, og årsagen til, at Silkeborgenserne i 1856 kunne nyde af gaslamper i gadebilledet. Trods statens afvisninger i begyndelsen, nederlag, og det fremtidige underskud gasværket gik i møde, var Drewsen ikke en mand, der gav op.


Foto: Silkeborg Gasværk

Så snart gassen vandt indpas i køkkenet til madlavning, blev underskud straks til overskud. Salget steg herefter år efter år, hvorefter virksomheden måtte udvide. 

Men i krigsårene fik gasværket en konkurrent i elektricitetens fremkomst. Her så man et fald i udviklingen, da elektriciteten erstattede gassen i forbindelse med lysproduktion.

Krigstidens vanskeligheder forårsagede et dyk i vedligeholdelsen, hvilket gjorde det nødvendigt med en renovering. I 1926 påbegyndtes byggearbejdet, og i samme år kunne værket igen tages i brug.

Trods masser af byggearbejde gik salget i bedste velgående og Silkeborg Gasværk kunne se stolte til mens de som det ældste gasværk i Danmark, var blandt de billigste i landet. 

Silkeborg Gasværk blev i 1968 revet ned og i 1971 blev de første byggesten lagt, til Silkeborg Rådhus som vi kender det i dag. 

Kilde: Silkeborg Arkiv / arkiv.dk

Seneste på facebook