Ved Gjessøvej 40, i naturskønne omgivelser, ligger et flot gult kunstmuseum. Udadtil emmer museet af fordybelse og idyl, men bag de gule vægge har der ikke altid hersket fred og ro. Den selvsamme bygning på Gjessøvej et nemlig historisk guldgrube. Bygningen stammer helt tilbage fra 1883, hvor den blev grundlagt som byens kursted. Under anden verdenskrig blev den brugt som militært hovedsæde, og i perioder har den sågar været brugt som flygtningelejr. Tag med på Silkeborg Bads forunderlige tidsrejse.
Kursted for de syge, svage, rige og velhavende
Kursted? Du kender måske nutidens wellness med udendørs spa, saunagus og dampbad. Da Silkeborg kursted blev bygget i 1883 var det nok datidens svar på wellness, og selvom spabadet ikke havde indbygget farvelys og smarte massageapparater, var nydelse og velvære alligevel i fokus.
Interessen for at åbne et kursted startede allerede i midten af 1800-tallet, og der fandtes næppe mere naturskønne områder end området omkring Arnakkekilden. Men selvom et kurbad stod øverst på ønskelisten, skulle der flere forsøg til, før det lykkedes. Den første der prøvede at åbne en kuranstalt var Silkeborgs grundlægger Michael Drewsen i 1872, men det kunne ikke lade sig gøre da området var i statens varetægt. Kort tid efter prøvede københavnske Benjamin Olsen igen, men staten ville ikke af med jorden, og det var derfor først syv år senere, d. 1. juli 1883, at kurbadet endelig kunne slå dørene op for de nysgerrige gæster. Kurbadet var fra begyndelsen udstyret med 14 værelser, og kunne huse 20 gæster. Men for at få plads til endnu flere gæster, udvidede man hurtigt med nye tilbygninger, og snart strømmede folk til fra nær og fjern - unge som gamle, syge som raske.
Koldtvandsbade og daglig massage
Men hvem besøge et kurbad i 1883? tilsyneladende rigtig mange, og folk kom fra hele landet, for et ophold på Silkeborg Kurbad. Faktisk blev Silkeborg i 1960’ernes turistbrochurer kaldt for ‘Kurbyen Silkeborg’, og stedet fik en helt central plads i det danske sundhedsvæsen.
Men hvad tiltrak de mange besøgende? Der var mange forskellige årsager til et ophold på Silkeborg Kurbad, men mange kom på kurbadet for at blive sundere og modtage en behandling. Det var derfor ofte syge danskere der kom til badet, hvor de blev plejet af uddannede læger, som planlagde en lang behandling med mange forskellige tiltag. Faktisk blev badet styret af fem overlæger, der alle havde store planer for badets virke.
Behandlingen man fik på kurbadet afhang meget af den enkelte patient. for eksempel kunne en underernæret kvinde med mave og tarm problemer opholde sig på kurbadet i flere måneder, og hver dag skifte mellem at bade i varmt vand og koldt vand. Derudover blev behandlingerne suppleret med massage, pakninger og med elektricitetens indførelse kom der også elektriske bade.
Nogle af kurbadets gæster var både fattige, syge og svage og havde fået en henvisning fra deres læge, hvilket gav dem en gratis plads på kurstedet. Men langt størstedelen var ikke dårligt stillede, og kunne sagtens betale for sig selv. Det blev desuden et mønster, at de velhavende og rige borgere, der besøge kurbadet var kommet for at behandle deres overvægt. Andre kom for at få behandlet en tuberkulose, og efter sigende skulle det have haft en helbredende effekt.
Hovedkvarter under besættelsen i 1942 og og flygtningelejr i 1980’erne og 90’erne
Lige som kurbadet gik allerbedst, lagde anden verdenskrig sig over Danmark som en mørk tordensky. Og allerede i 1942 begyndte den tyske værnemagt at vise interesse for det naturskønne område, og året efter i 1943 lejede værnemagten sig ind hos Silkeborg Bad. Det betød også, at det tyske hovedkvarter blev flyttet fra Nyboder Skole i København til Silkeborg.
Gennem tiden er Silkeborg Kurbad også blevet brugt som flygtningelejr af flere omgange. Først var det de tyske civile i 1945-1947, i 1980’erne var det flygtninge fra Iran og i 1990’erne var det flygtninge fra blandt andet jugoslavien.
Fra kurbad til kunsthal
Efter årene med besættelsen og flygtningelejren gik det for alvor op ad bakke for Silkeborg Kurbad, og efter nogle hårde år måtte de erklære sig konkurs i 1983 - 100 år efter åbningen i 1883.
I dag er den flotte gule bygning, i det naturskønne område ved Arnakkekilden stadig et inspirerende samlingssted for turister. Men kur er skiftet ud med kunst, og bygningerne huser nu Kunstcentret Silkeborg Bad.
Kunstcentret Silkeborg Bad blev stiftet i 1992 af Silkeborg Kommune, og er nu et unikt kulturmiljø, som helt klart er et besøg værd. Faktisk er Kunstcentret Silkeborg Bad Danmarks ældste bevarede kulturbygninger. Selvom de over årene er blevet istandsat både indvendigt og udvendigt, gennem de stadig på en historisk skat, som stadig har kurvand i årerne.