Spændende oplæg om unge og ensomhed

Profilbillede
dato

Mandag d. 17. januar byder Silkeborg Højskolen ind med et oplæg, der kan gøre en stor forskel. ’Ensomhed blandt unge’ er titlen, og her vil mange aspekter blive belyst – bl.a. hvordan ensomhed kan forebygges.

Uanset om du er ung, pårørende til en ung eller blot nysgerrig på mennesker og trivsel, så kan dette oplæg være lige noget for dig. Ensomhed fylder nemlig mere og mere i Danmark.

Både samfund og omgivelser påvirker de unge. Og problematikken med at føle sig ensom er udbredt.

Arrangementet er et samarbejde mellem flere aktører. Denne aften er det bl.a. Ventilen, der sætter fokus på flere aspekter ved ensomhed.

Definition, konsekvens og forebyggelse

Dette er en aften, der henvender sig til flere målgrupper. Både ensomme og familiemedlemmer til ensomme unge samt andre med interesse i emnet kan få en masse ud af dette oplæg. 

Her vil der nemlig være fokus på at lære at finde, somme tider skjulte, tegn på ensomhed. Der vil være information om, hvad ensomhed kan gøre ved et menneske og ikke mindst, hvad der kan gøres for at forebygge.

Det er gratis at deltage – det kræver dog tilmelding, så der er kaffe nok til alle.

Se mere her.

Det er gratis at deltage.

Dato: D. 17. januar 2022

Tid: Kl. 19.00-21.00

Sted: Silkeborg Højskole, Platanvej 12, DK-8600 Silkeborg

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook