Nyheden er fra Silkeborg Ishockey
SSF 1896 har de sidste par år ført en succesfuld rekrutterings strategi. Hvilket alene sidste år gav en netto tilgang på 50 nye spillere i alderen 5-10 år. For at sikre at vi kan få fuldt udbytte af den flotte fremgang. Har SSF 1896 være i marked for at finde en person som kan være med til at give klubben et skub imod en lysere fremtid.
Det er med stor glæde og stolthed, at vi fra og med august 2020 kan byde velkommen til Morten Kjølby. Morten er hyret ind som udviklingschef på en 3-årig kontrakt.
Baggrunden for at vi har valgt en person som Morten er at Vokseværk sætter andre krav til en forening og ikke mindst dens ledelse og dens organisering. Derfor har vi i klubbens bestyrelse haft stort fokus på en langsigtet plan, som skal styrke klubbens position i ungdomsrækkerne, og ikke mindst på pige/dame siden.
Vores sportslige strategi dækker over:
- Alle hold spiller på niveau med de andre klubber (uafhængigt af om det er 1’er eller 2’er hold). Der skal altså være mere fokus på målrettethed blandt spillerne.
- Der skal være et formuleret tilbud til alle spillere, og med tiden skal der være hold i alle rækker bestående af egne spillere.
- Der skal være en bred vifte af trænere, og de skal være kvalificerede – både fagligt og socialt.
- SSF1896 skal tilbage på dame ishockey landkortet.
Vi har et godt fundament for vores rekruttering. Vi har fundet en model, som vi er lykkedes med de seneste par år.
Vores organisering er vi også ved at være godt i mål med – vi rekrutterer stadig ind på ledige udvalgsposter, men strukturen er sat.
Nu hvor vi har vores fundament på plads, er vi klar til at tage næste skridt ind i fremtiden og være mere målrettet på det sportslige.
For den kommende sæson er vi lykkedes med at få trænere på alle vores ungdomshold, som har haft deres ishockey opvækst i Silkeborg. Det ser vi som en styrke, da de er stærke kulturbærer i det videre arbejde med at udvikle vores klub.
Og netop for at støtte disse trænere i deres arbejde med at udvikle SSF1896’s ungdomsspillere har vi ansat Morten Kjølby.
Hvem er ham Morten?
Morten har de sidste 4 år har haft sit virke i udlandet, herunder som træner i Spansk ishockey, udviklingschef i en KHL-klub, og de seneste år som U-18 elite træner i Sollefteå HK (Sverige). Morten har haft sin ishockey opvækst i Odense og nåede selv at spille 1.div inden skader sluttede den aktive karriere, og dermed startede en spændende trænerkarriere.
Morten og SSF1896 har valgt hinanden for de næste 3 år. Morten vil komme til at være den primære drivkraft i forhold til at implementere en rød tråd op igennem vores ungdomsrækker, så vi sikre progression i spillernes læring, og det foregår efter princippet ”train-the-trainer”. Vi skal sikre, at vores trænerkorps har støtte og opbakning i dagligdagen, så de kan være med til at sikre spillerne bliver dygtige ishockey spillere og gode unge mennesker med et sundt værdisæt.
Morten bliver en vigtig brik i vores sportslige udvikling af klubben, og hvad der er lige så vigtigt, skal Morten være med til at bygge den rette hockey kultur op i SSF. Morten vil være coach for alle vores trænere, vil være med på isen i det omfang, det giver mening og derudover blive Morten fast træner for vores pigehold. I den forgangne sæson havde vi 32 indmeldte piger i klubben. Vi håber og tror på, at vi igen kan skabe et stærkt pigehold i Silkeborg. Med Morten ved roret er troen kun blevet stærkere.
Med sportslig hilsen
Bestyrelsen & Sportsudvalget