EDC Poul Erik Bech i Silkeborg har fundet opskriften på det perfekte team til at sælge din bolig - det er såmænd bare Lars-Bo Holm, Søren Knap og deres kollegaer.
Lars-Bo og Søren er et perfekt ledermatch og de er enige om, at de sammen er stærkest.
Ledelsesmæssigt ansvar
Hos EDC i Silkeborg tager men særligt hensyn til kunden.
Kunden er forretningens vigtigste element og her lægger teamet alle sine kræfter i for at gøre oplevelsen god og tryg.
“Vi går meget op i det jordnære og personlige. Vi vil gerne være i øjenhøjde med dem, vi skal møde. Vi kan endda planlægge tøjvalg alt efter, hvor vi skal hen,” fortæller Lars-Bo Holm.
Søren Knap supplerer Lars-Bo:
“Vi vil gerne køre en troværdig forretning med tryghed og kemi. Det skal være loyalt at drive butik. Tillid betyder alt for et samarbejde, ellers når man ikke langt.
Vi ønsker om nogen at male rygtet omkring ejendomsmæglere ned. Her får vores kunder en god og menneskelig service,” fortæller Søren.
Lars-Bo og Søren ser det som deres ledelsesmæssige ansvar at give kunden en god oplevelse - hvad end de skal sælge eller købe bolig.
Foto: Butikken på Østergade 28
En forskel for kunden
“Flid, etik og godt købmandsskab, det er noget af det vigtigste her hos os,” fortæller Søren Knap.
“Det vigtigste for os er selvfølgelig at få boligdrømme til at blive til virkelighed. Men vi ønsker også at forene køber og sælger, så det føles trygt for begge parter.
Et hus er et af de største køb, man foretager sig her i livet,” fortsætter Søren.
Især båndet mellem kunde og sælger, er duoen enige om.
“Båndet mellem køber og sælger skal være trygt. Det er en kæmpe ting at købe og sælge hus, derfor handler det om at skabe en tryg handel.”
Det er vigtigt for begge mænd, at kunderne ser dem som rådgivere og ikke blot sælgere. Hos EDC Silkeborg er de ude på at hjælpe bedst muligt.
Selvfølgelig er der altid nogle cases, der kræver flere ressourcer end andre, men holdet hos EDC gør sig altid umage.
Byens bedste arbejdsplads
Lars-Bo og Søren er måske stærkest sammen, men de er intet uden det hold, der står bag dem hver dag.
Hos EDC i Silkeborg er der i øjeblikket seks ansatte inklusiv en praktikant.
“Vi går op i hinanden som mennesker og kollegaer,” fortæller Lars-Bo.
Derfor har ham og Søren også brugt lang tid på at skabe en arbejdsplads, hvor der kan være plads til alle - og hvor alle kan være sig selv.
Derfor har de også valgt at inkorporere DISC profiler som en del af hverdagen.
“DISC profiler er en stor del af hverdagen i virksomheden og anvendes også under jobsamtaler. Hele personalet har taget en DISC profil test.
Det fungerer rigtig godt på arbejdspladsen i hverdagen og de ansatte bruger bogstaverne, når de skal lave deres daglige opgaver,” fortæller Søren Knap.
De er begge enige om, at det skal være sjovt og rart at møde ind på arbejde:
“Vi er der for hinanden 110%,”fortæller de to ledere.
Sociale arrangementer og fælles frokost er også en del af hverdagen. Det gør, at arbejdspladsen nærmest bliver en lille familie.
Lars-Bo Holm og Søren Knap får altid at vide, at de er et stærkt og helt unik team.
Et team i verdensklasse
Lars-Bo Holm kommer oprindeligt fra Sønderjylland, men har boet mange forskellige steder i Danmark.
I dag har han slået sig ned i Balle med sin kone og deres to små børn. Han har været en del af EDC Silkeborg i fire år.
Før i tiden kunne du finde ham i Jysk, hvor han startede sin karriere først som elev og senere som leder.
Her har Lars-Bo hjulpet mange tilbage på rette spor.
I tiden efter Jysk satte Lars-Bo sig tilbage på skolebænken og læste Finansøkonom - mens han i fritiden hjalp iværksættere med at starte deres forretning.
Du kan sætte Lars-Bo til hvad som helst, han løser det højst sandsynligt til UG.
Han har aldrig været bange for at gå forrest og have det store overblik.
Det vigtigste for Lars-Bo er menneskerne og de gode oplevelser.
“Personale- og kundetilfredshed ligger højt. Kvaliteten og tryghed er for mig noget af det vigtigste,” fortæller Lars-Bo Holm.
Foto: Søren Knap (tv.) og Lars-Bo Holm(th.)
Knap så kedelig en fortid
Søren Knap er født og opvokset i Virklund nær Silkeborg.
Rollen som købmand ligger i hans blod og han er ud af en familie, der har drevet købmandsbutik gennem 175 år i hjembyen.
Hans tipoldefar, Carl Knap, startede én af Silkeborgs største købmandsforretninger, der lå, hvor Imerco og Sport24 ligger på Vestergade i dag.
Herfra drev Sørens oldefar Arnold Knap købmandsbutikken videre, indtil han blev bankdirektør for Silkeborg Bank i 1910.
Arnold opførte sin private bopæl, som han navngav Knaps Villa - det store gule hus ved havnen i Silkeborg - hvorfra der drives restaurant i dag. Sørens farfar, Thorkild Knap har haft sin egen isenkræmmer butik på Østergade, hvor Imerco Home har overtaget, efter 75 års ejerskab hos familien Knap.
Søren Knap trådte ind i EDC direkte fra skolebænken, hvor han læste til Finansøkonom.
Herfra arbejdede han sig op fra praktikant, til trainee, til ejendomsmægler og endte til sidst som leder og ansvarlig.
Menneskelighed er en stor del af Sørens væsen og natur.
“Det betyder meget for mig, at det menneskelige aspekt er med,” fortæller Søren Knap
Det menneskelige aspekt tager han også med, udover sit arbejde hos EDC.
Søren sidder nemlig med i bestyrelsen ved Knapsmindefonden, som udspringer af C. Knaps Minde børnehjem, som er stiftet af hans tipoldefar i 1887.
Familien Knap har altid haft en aktiv rolle i Silkeborg, og specielt med fokus på, at alle børn fortjener et hjem, uanset status i samfundet, hvilket har været et af nøgleordene for stiftelsen af børnehjemmet.
Fonden i dag har til formål at hjælpe unge, som har det svært på livet eller er særlig udsatte.
Hjælpen komme i form af økonomisk tilskud, pleje i familien, oplevelser, transport med videre.
“Vi vil gerne favne bredt og ikke kun lægge penge til støtte ét sted. Vi støtter foreninger og hjælpeorganisationer.
Der skal være en hjælpende hånd til dem, der har brug for det. Flere skal turde at søge og spørge om hjælp,” fortæller Søren Knap.
Der er et stort fokus i fonden på at hjælpe den enkelte videre på den rigtige måde.
De gamle børn fra børnehjemmet - som lukkede i 2013 - kaldes knapper og samles til arrangementer, så der skabes aktivitet blandt børnene og deres plejeforældre.
Børnene sætter stor pris på at have disse fælles oplevelser.
De lokale får også en hånd
Udover Sørens støtte til unge, så har EDC også en fond - nemlig Poul Erik Bech fonden. Her støtter man for eksempel Broen i Silkeborg, med deres fokus på børn som har brug for en ekstra støtte.
Denne udvikling støtter EDC Poul Erik Bech senest med 100.000kr. og i år 2021, 50.000kr.
Derudover får erhvervslivet og lokalsporten også en hjælpende hånd.
Tryk her, for at booke et gratis og uforpligtende møde med EDC Poul Erik Bech, Silkeborg eller læse mere om teamet.