Undgå bøder og fiskedød: Vælg din tagrens med omtanke for Silkeborgs vandmiljø

Profilbillede
dato

Fagfolk opfordrer Silkeborgs boligejere til at udvise stor forsigtighed ved valg af udbyder til tagrens. Når silkeborgenserne fornyer tagets udseende med en rensning, kan det nemlig have fatale konsekvenser for fiskene i de lokale vandløb.

For mange danskere er husets tag kronen på værket, der skal få boligen til at se pæn og indbydende ud. I sommerhalvåret er det derfor tiltalende for de fleste at rense taget for mos og alger, så boligen igen kan få et stramt udseende.

Er man blandt Silkeborgs 21000 boligejere, og planlægger man at rense hustaget i år, er der dog nogle vigtige miljømæssige hensyn, man bør udvise, før man fastlåser sig på, hvordan taget skal renses. Det fortæller Nicklas Christensen, der er direktør i tagrenservirksomheden Nanostone A/S:

"I 2020 kom det frem, at et overtal af danske tagrensere anvender ulovlige kemikalier eller ikke træffer de rette foranstaltninger inden de anvender de potentielt miljøskadelige kemikalier, som en tagrens kræver. Det har blandt andet ført til et tab af dyreliv i lokale vandløb, da kemikalier til tagrens er meget giftige for vandlevende organismer. Vi vil derfor gerne sætte en fed streg under vigtigheden af, at danske husejere holder et ekstra øje med deres specialister og husker at spørge ind til produkt og udførsel," siger Nicklas Christensen.

Kemikalier skader lokale vandløb
Selvom de produkter, man anvender til tagrens, er godkendt af Miljøstyrelsen, er det ulovligt at lade overskydende vand fra tagrens løbe ud i kloakken. På nuværende tidspunkt er der to godkendte produkter til tagrens, Neutralon og Algefri N. Særligt problematisk bliver det dog, når firmaer anvender kemikaliet benzalkoniumchlorid og lader det løbe ud i kloakker med separat kloakering.

Benzalkoniumchlorid anvendes i håndsprit, rodalon og bilvask og er et effektivt kemikalie til desinficering. Men for vandlevende organismer, herunder fisk, er det dødbringende selv i ganske små mængder, og af den grund er det ulovligt at anvende ved blandt andet algebehandlinger.

"Selvom specialisten anvender godkendte produkter, skal alt overskydende vand fortsat opsamles, hvis kunden har separat kloakering, da selv godkendte produkter kan have negativ indflydelse på det lokale vandmiljø,“ understreger Nicklas Christensen.

Sådan vælger du den rette specialist
Når boligejere skal ud at vælge en specialist til tagrens, er der derfor nogle vigtige punkter, de skal sikre, at specialisterne udfylder, før de kan være sikre på, at en tagrens ikke er i strid med lovgivningen eller er miljøskadelig.

1. Følger virksomheden en miljøsikrende procedure?
Før et tag bliver algebehandlet, er det vigtigt, at tagrenderne er rene for skidt og blade, og at afløbsrør fra tagrenden er proppet. På den måde har man kontrol over, hvor vand og kemikalier havner. Dernæst skal vandet opsamles og afskaffes på forsvarlig vis. Dette er lovpligtigt, hvis du har separat kloakering og anbefalet hvis du har fælles kloakering.

2. Tilbyder virksomheden algebehandling eller desinficering?
Der kan være stor forskel på, om en specialist tilbyder algebehandling eller desinficering. En desinficering er tiltænkt til tage, hvor der typisk skal klargøres til, at taget skal males eller imprægneres efterfølgende. En desinficering er ikke godkendt af Miljøstyrelsen til tage. En algebehandling af tag er tiltænkt til at få nedbrudt algerne på taget uden nogen form for efterbehandling.

3. Virker prisen for god, er den det højst sandsynligt også.
Det lyder ikke tillokkende, men ved tagbehandling, så lad prisen være en indikator for, om virksomheden har hensigt om at leve op til sit løfte om miljøsikring. Vælger man den billigste løsning, risikerer man at leverandøren anvender ikke-godkendte midler og ikke følger procedurer for at beskytte miljøet. Forklaringen er, at det er dyrere at få udført efter alle de miljømæssige krav.

Kilde: Epicent.dk
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook