U16-Pigerne fra FC Silkeborg virker snart uovervindelige. De fortsatte i hvert fald sejrsstimen, da de søndag gæstede Lystrup IF. Cheftræner, Pia Gram, er også meget stolt af sit hold:
"Flot holdpræstation af samtlige spillere. Alle kæmpede flot, og flere endda på uvante pladser grundet sygdom hos flere faste spillere."
Pia Gram fortsatte dog roserne til specifikke spillere:
"Lea Heinze spiller flot på en uvant plads, Sophia Barbre styrede højresiden med sin teknik og speed, Rebecca Hedegaard leverede en solid forsvarspræstation og Caroline Høyer og Olivia Brendstrup-Brix var afgørende i vores offensive spil."
Da FC Silkeborg vandt endnu en gang, betyder det at de stadig topper puljens 1. plads. Denne position skal sikres, når de møder Ry Fodbold i sidste kamp.
Kampens målscorere: 3 mål af Caroline Høyer, 2 mål af Sophia Barbre, 1 mål af Annika Laugesen og 1 mål af Olivia Brendstrup-Brix
Kampens resultat: Lystrup IF - FC Silkeborg (U16-P) 2-7