Utroligt tæt kamp da FC Silkeborg tabte lokalbrag

FC Silkeborg Jyllandsserie Kvinder (Foto: Mads Hamann)
Profilbillede
dato

Der var fodbold i luften på FC Silkeborgs hjemmebane ved Buskelundskolen, da Silkeborg IF Q kom på besøg. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør, der sluttede 0-1 til Silkeborg IF Q.

Træner Mads Hamann havde følgende at sige til kampen i kølvandet på dagens pointtab til Silkeborg IF Q.

“En utrolig lige kamp, som blev afgjort på et hjørnespark til SIF Q’s fordel. Begge hold kæmpede hårdt hele kampen, hvilket også kunne ses til sidst på de trætte spillere på begge hold.”

Træner Hamann fremhæver følgende som værende udslagsgivende for dagens nederlag.

“Vi skal blive bedre til at starte i det tempo, der forventes i Jyllandsserien. Der er ikke tid til at spille sig ind i kampene. Vi skal derudover blive bedre på den sidste tredjedel, hvor vi skal skabe endnu flere chancer,” fortæller Mads Hamann til VORES Silkeborg.

Nederlag til trods var der, ifølge Mads, stadig noget positivt at tage med fra dagens kamp.

“Især vores forsvar spillede en fantastisk kamp. Der blev lukket godt af, og i perioder spillet effektiv fodbold fremad i banen fra bagkæden. Kampens spiller blev Julie Maigaard i midterforsvaret, som efter kampen modtog klapsalve og præmier fra vores kampsponsorere.”

På søndag den 21. august møder FC Silkeborg Ringkøbing IF. Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på Ringkøbing Kunstgræsbane.

Kampens resultat: 0-1 til Silkeborg IF Q
Række: Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022

Billeder fra kampen


Julie Maigaard blev kampens spiller (Foto: Mads Hamann)

Kilde: Træner Mads Hamann, FC Silkeborg - Jyllandsserien Kvinder - Efterår 2022