Voksne kan dyrke indendørs idræt uden kropskontakt - fra 6. maj

dato

Nyheden er fra ØBG Silkeborg

Torsdag 6. maj kan voksne mellem 18-69 år igen snøre indendørsskoene. Der vil dog være et forbud mod  sportsgrene med fysisk kontakt.


I ØBG betyder det, at voksne igen kan dyrke Tennis, Padel, Bordtennis, Badminton, Gymnastik og Volley. Vi håber, at næste fase af genåbningen - 21. maj - giver mulighed for, at voksne kan dyrke indendørs Håndbold og Basket.


Regler for idrætten gældende fra 6. maj:

 

Indendørs idræt:

  • Indendørs idræt er tilladt for alle aldersgrupper – dog er voksne i alderen 18-69 år begrænset til øvelser uden kropskontakt.
  • Der gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal.
  • Der er krav om coronapas for voksne udøvere fra 18 år og derover.

 

Udendørs idræt:  

  • Der gælder et forsamlingsforbud på 75 personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere mv. tæller med i det samlede antal.
Kilde: ØBG Silkeborg

Seneste på facebook