Young Boys sejrer mod bundprop: “Vi kværnede dem over”

Foto: A. Frost
Profilbillede
dato

Young Boys FDs 3. Divisionsherrer kom flyvende ud til lørdagens opgør mod Dalum IF, da mandskabet besøgte bundproppen på Dalum Stadion.

Det lykkedes nemlig for Young Boys, at hente en stensikker sejr med hjem til Silkeborg. Anders Frost knytter følgende ord til 0-5-sejren.

“Vi leverer en meget professionel indsats, og vinder 5-0 mod rækkens bundprop.”

Young Boys har ikke tabt  i deres seneste seks kampe, og lørdag fik holdet vist sig utroligt godt frem. Flere spillere imponerede Anders Frost:

“Jonas Yderholm spiller en god kamp i offensiven, mens Christoffer Petersen var tydelig i sit forsvarsspil og var god til at sætte holdet i gang den anden vej.”

Hvad er det, der fungerer så godt for jer i dag?

“Vi er klar fra start, og undgår at det går hen og bliver en nervøs forestilling, hvor vi ikke kan få bolden ind over stregen.”

Young Boys FD-spilleren, Anes Travljanin, giver også sin reaktion på kampen:

“Vi kværnede dem over i første halvleg, og det var fedt at se os folde os ud på den måde. Nu skal vi bare holde dampen oppe til den sidste kamp her i efteråret.”

Sejren sender Young Boys FD op på rækkens andenplads, og de kan bygge videre på de gode takter indtil de møder S.f.B.-Oure FA søndag den 20. november i efterårets sidste kamp. Der er kampstart på JYSK Park klokken 14:00.

Kampens resultat: 0-5 til Young Boys FD
Række: 3. Division Grundspil 2022/23

Kilde: Kommunikationsansvarlig Anders Frost, Young Boys FD - 3. Division Grundspil 2022/23

Seneste på facebook