Den 6. marts 2025 kl. 20.00 byder Kedelhuset i Silkeborg på en fantastisk oplevelse med Kosmonauterne, der er kendt for deres kodylt gode comedy. Gruppen har i årevis spillet for fulde sale landet over og er flere gange blevet kåret som de bedste i kongeriget til netop det, de gør bedst.
Publikum bestemmer showets retningDet særlige ved Kosmonauternes optræden er, at publikum har en aktiv rolle i showet. Med input fra stolerækkerne kan du påvirke, hvilke scener der bliver spillet. Uanset om det er en reference til 90'ernes dansegulve eller noget helt tidløst som et første besøg hos svigermor, er det kun fantasien, der sætter grænser.
Så hvis du har lyst til at se en scene om dit kassettebånd med Aqua, der er gået i båndsalat, eller en aften på Crazy Daisy, der skal fremkaldes, er dette showet for dig. Kosmonauterne lover en hylende morsom aften, hvor du er med til at skabe indholdet.
Praktisk Information
Dato: Torsdag 6. marts 2025
Tid: Kl. 20.00
Sted: Kedelhuset, Papirfabrikken 72, 8600 Silkeborg
Entré: 200 kr + evt. gebyr
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her