Konfirmation-sæsonen banker på døren: “Der bliver drøn på!”

Den ene medejer, Anders Mølgård, og deres festmaskiner (Foto: Silkeborg Fadøl)
Profilbillede
dato

Der spændende ting i gære hos Silkeborg Fadøl, som lige nu forbereder sig på en travl tid. Konfirmation-sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og det ser brødreparret, Anders og Jakob Mølgård, frem til. Vi har taget en snak med sidstnævnte om den kommende tid.

Konfirmationen er en stor milepæl i livet, og det er en dag, der fejres med venner og familie. For mange unge mennesker er det en stor og mindeværdig oplevelse, som man vil huske resten af livet. Derfor glæder Silkeborg Fadøl sig til at bidrage til denne dag, hos mange forskellige kunder.

Men de får travlt, understreger direktør og medejer Jakob Mølgård:

“Vi ser utrolig meget frem til vores konfirmation-sæson. I april og maj bliver der drøn på med softice, slush ice og popcornmaskiner til konfirmationer i hele Midtjylland. Vi opfordrer altid vores kunder til at være ude i god tid, fordi konfirmationsdatoerne meget ofte er attraktive.”

“Vi har stadig en del maskiner tilbage til de kommende konfirmationer, så det er bare om at give et kald, hvis man vil forkæle sin søn eller datter med en ekstra overraskelse.”


Silkeborg Fadøl kan byde på slush ice, softice, popcornmaskiner og meget andet (Foto: Silkeborg Fadøl)

Investeret for at blive klar
Henover vinteren har Anders og Jakob investeret meget tid i deres platforme på sociale medier. Folk må gerne vide endnu mere om dem, fortæller Jakob:

“Vi har investeret en masse tid i vores sociale medier - herunder Facebook og Instagram. Vi vil meget gerne vise Silkeborg Fadøl "Behind the scenes" med hverdagens op-og nedture. Derudover er der selvfølgelig en masse tilbud og konkurrencer. Vi håber selvfølgelig, at flere lokale kunder vil følge med,” siger han med et smil på læben.

Følg med i hverdagen hos drengene fra Silkeborg Fadøl

Udover deres tilstedeværelse på de sociale medier, så har fokus også været rettet på deres eget produkt. Kunderne skal have nemmere ved at komme i kontakt med dem, og samtidigt har man udvidet sortimentet.

“Året er allerede skudt godt i gang, og det er virkelig skønt. Vi har her for nylig fået implementeret en helt ny kontaktformular på vores hjemmeside, således, at det nu er endnu nemmere at komme hurtig i kontakt med os, hvis man som kunder ønsker at leje en festmaskine eller har et spørgsmål.”

“Derudover har vi også fået opdateret vores sortiment med flere forskellige smagsvarianter ift. slush ice. Vi er meget fleksible, hvis kunder har nogle specifikke ønsker,” slutter Jakob Mølgård.

Du har mulighed for at se og bestille fra Silkeborg Fadøls sortiment på deres hjemmeside, eller du kan følge med på Facebook.

Kilde: Silkeborg Fadøl

Seneste på facebook