Gør dig klar til en aften, hvor alle sanser bliver forkælet. ESKAE's gastro koncerter er kendt for at kombinere mad, ædle drikke, historier og musik på en uhøjtidelig måde. Denne aften er temaet Cuba, og du kan glæde dig til en buffet inspireret af den cubanske kultur og en intim koncert med Gato Negro.
En hyldest til festen og livetGato Negro bringer festen til Silkeborg med afro-cubanske rytmer, besnærende melodier og en pulserende smeltedigel af latin-genrer fra Són til Cumbia og Bossa Nova. Bandet består af tre fremtrædende profiler fra den danske verdensmusik-scene, hvor den internationalt anerkendte sanger og guitarist Mike Hecchi flankeres af Michell Boysen på kontrabas og Bo 'Bojo' Johansen på percussion.
Disse musikalske herrer har rejst verden tynd i utallige musikalske konstellationer og er flere gange nomineret til en Danish Music Award, både sammen og hver for sig. Koncerten vil foregå i et intimt og akustisk setup, hvilket giver en helt særlig oplevelse for publikum.
Gastro oplevelse med cubansk buffetInden koncerten vil der blive anrettet en buffet i salen, inspireret af aftenens musikalske tema. I baren kan der købes vin, drinks og øvrige drikke, så du kan nyde en fuldendt aften i selskab med lækker mad og skøn musik.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, så det anbefales at sikre sig billetter i god tid.
Praktisk information
Dato: Torsdag den 6. marts 2025
Tid: Kl. 18:00
Sted: ESKAE gastro & events, Paradisvænget 1A, Virklund, 8600 Silkeborg
Entré: 125-395 kr
Arrangør: Kulturformidlingen
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her