Silkeborg Dyrehospital tager kampen op mod Danmarks farligste dyr

Profilbillede
dato

Selvom vi dyrlæger og sygeplejersker på Silkeborg Dyrehospital generelt er meget glade for dyr, er der dog nogle dyr, vi gerne ville være foruden.

Der er god grund til at være opmærksom på flåter – det er nemlig ikke uden grund at skovflåten kaldes for ”Danmarks farligste dyr”
Foråret er over os. Når temperaturen stiger, myldrer folk og fæ ud af husene, ud i haverne og ud i naturen.

Men når man har hunden med ved skov og strand, er der en stor risiko for at få et ekstra dyr eller to med hjem. Skovflåter kan trods deres ringe størrelse gøre stor skade, når de kryber omkring i pelsen og bider sig fast i huden for at suge blod og næring.

Faktisk er flåten verdens næst hyppigste overfører af smitsomme sygdomme, kun overgået af malariamyggen.
Hunden kan selv blive syg af de flåter den får i pelsen, men nogle gange kan hunden også være med til at bære flåter ind i hjemmet, som så efterfølgende angriber hjemmets tobenede beboere.

Mange hundeejere føler, at flåtproblemet er accelereret i løbet af de senere år. Vi tror helt bestemt de har ret i denne påstand. De mange skovflåter skyldes dels, at klimaet har ændret sig gunstigt for flåterne, men også at antallet af rådyr er vokset kraftigt i Danmark. Rådyr er skovflåtens vigtigste vært.

Har du husket at forebygge?
De flåtbårne sygdomme som vi er mest opmærksomme på i Danmark, er Borelia, Anaplasma, TBE samt Erlichia. Der er her tale om sygdomme, som kan smitte til både mennesker og dyr.

Der er derfor god grund til at forsøge at begrænse mængden af flåter på hunden. Man bør behandle med et effektivt flåtmiddel, og det er desuden vigtigt, at man ”går hunden efter” for flåter gerne en gang i døgnet. Ofte går der mellem 12 og 48 timer fra at flåten har bidt sig fast til smitten overføres, så hvis man få fjernet flåten i tide, nedsætter man smitterisikoen.

Der er flere forskellige flåtmidler på markedet, og det kan være svært at finde rundt i alle produkterne. Hvad er mest effektivt? Er det bedst med dråber på huden? Vil hunden spise tabletter? Skal hunden med til udlandet? Eller har den allergi?

Har du ikke allerede beskyttet din hund mod Danmarks farligste dyr, så skynd dig ned til os på Silkeborg Dyrehospital – vi vil gerne rådgive dig, så vi sammen kan finde den bedste løsning, for dig og din hund.
Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Silkeborg Dyrehospital // Dyrlæge Vibeke Relund

Seneste på facebook