Mit navn er Sandra Kostic og dette er min historie.
Jeg er født d. 28 oktober 1993 i Danmark.
Begge mine forældre og storesøster kom til Danmark fra Serbien (ex Jugoslavien) i starten af 90’erne.
Jeg startede i vuggestue som de fleste danske børn. Derefter gik jeg i børnehave og begyndte i folkeskole. Jeg startede med at arbejde i Føtex da jeg var 14 år gammel ved siden af min skole.
Jeg tog en 10.klasse og derefter en H.F hvor det første brev fra Udlændingestyrelsen kom.
Der stod at jeg snart fyldte 18 år og skulle søge om min egen permanent opholdstilladelse via., ”familiesammenføring” da jeg snart var myndig og ikke indgik under mine forældres mere. (min søster som ikke er født her, fik det automatisk da hun fyldte 18 år.)
Jeg indsendte alle dokumenter d. 29. september 2011, og betalte et gebyr på 3594,94 kr.
Det første som fald mig ind var, at det ville jeg selvfølgelig få eftersom begge mine forældre har det og jeg er født og opvokset i Danmark.
D.8 juni 2012 får jeg et brev om at jeg har fået et afslag på min ansøgning fordi jeg ikke opfyldte de 100 point. 100 point? Vurderede man virkelig det enkelte individ via., et pointsystem?
Den anden grund var fordi jeg ikke var i fuldtidsbeskæftigelse og at jeg ikke deltog i forskellige bestyrelser eks., i en forældrebestyrelse (jeg har ingen børn) skolebestyrelse, integrationsråd eller ældreråd.
Og derfor opfyldte jeg ikke de 100 point.
Jeg ringede til Udlændingestyrelsen og spurgte om dette kunne være rigtigt? Jeg var ikke blevet student endnu og var bange. Jeg vidste ikke om de ville lade mig blive hos min familie og i det land jeg er født og opvokset i.
De fortalte at jeg vil få en tidsbegrænset opholdstilladelse som ville give mig ret til at arbejde og gå i skole. Øh ja tak? Jeg er jo ikke en flygtning som lige er kommet til landet?
Jeg spurgte om jeg kunne søge igen, til det svarede de at jeg først kunne søge når der var 3 måneder tilbage af min tidsbegrænset opholdstilladelse. Så der skulle gå 2 år og 9 måneder. Og at jeg kunne håbe på et regeringsskift som evt., ville fjerne det ”smarte” pointsystemet.
Jeg tog et sabbat år og arbejdede i Føtex da jeg ikke vidste hvilken uddannelse jeg ville gå på.
Jeg var kun 19 år på dette tidspunkt.
Efter et år startede jeg på Social og sundhedsskolen og udannede mig til Social og sundhedshjælper. Efter min uddannelse blev jeg ansat i en midlertidige stilling fra 1. marts 2015 og frem til 31. december 2015.
Jeg skulle søge permanent opholdstilladelse igen d. 10. december 2015, og betale et gebyr på 3594,94 kr.
Da min stilling ikke kunne forlænges, og jeg egentlig ville prøve noget indenfor kontor verden valgte jeg at læse nogen enkelte fag op på Handelsskolen.
Jeg startede på dette d. 18 januar 2016 og blev færdig start april 2016.
D. 15 april 2016 får jeg et brev fra Udlændingestyrelsen om at jeg har fået afslag på min permanentopholdstilladelse. Denne gang fik jeg afslag fordi at jeg ikke var i arbejde fra d. 31. december 2015 til d. 18 januar 2016 hvor jeg ville læse nogen fag op. (Var heller ikke på offentlig ydelse men levede de 18 dage af min løn/opsparing.)
Jeg underskrev en elevkontrakt som (kontorassistent med speciale i offentlig administration) med Silkeborg kommune fra d. 15.08.2016 – 15.08.2018.
Jeg var derefter ansat i 3 måneder yderligere. Ved siden af dette arbejdede jeg i Føtex som jeg var nødt til opsige d. 2 oktober 2018 efter 10 år.
Jeg havde presset mig selv så hårdt igennem de år, fordi jeg skulle være i arbejde ellers kunne jeg da slet ikke få min permanent opholdstilladelse.
Jeg knækkede og var nødt til at erkende at det hele var noget rod.
Hvordan skulle jeg nogensinde få den? Skulle jeg til at kigge andre veje og evt., flytte til et andet land og så komme tilbage?
I start 2020 fik jeg et fuldtidsarbejde og arbejder der stadig. Jeg vil gerne læse videre som assistent eller sygeplejeske da jeg brænder for at hjælpe andre.
Men Udlændingestyrelsen kræver at jeg skal have arbejdet 3 år og 6 måneder indenfor 4 år i fuldtidsbeskæftigelse, hvordan skal jeg tag en uddannelse ved siden af et fuldtidsarbejde? Gør andre danske børn det?
Jeg ansøger igen d. 9 april 2020, midt i en pandemi. Jeg sender alt dokumentation ind igen og betaler et gebyr på 5030 kr.
Mange spørgsmål kører igennem mit hoved og jeg venter på min afgørelse for tredje gang i håb om at denne gang lykkedes det og at de vil kigge min historik igennem.
Den 21. januar 2021 får jeg et brev at jeg endnu en gang har fået afslag på min ansøgning om permanent opholdstilladelse. Av det gjorde ondt.. endnu en gang er jeg afvist.. begrundelsen var at jeg havde valgt uddannelse tilbage i 2016 frem for at have arbejdet i 4 år. Udlændingestyrelsen mener ikke at en erhvervsrettet uddannelse er en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution. Så jeg må heller ikke selv vælge hvilken uddannelse jeg vil tag?
Jeg føler mig ikke retfærdig behandlet. Jeg føler ikke at jeg har samme rettigheder som andre mennesker i Danmark. Kriminelle som ikke vil Danmark har fået en bedre behandling end mig.
Jeg er en kvinde på 27 år som har været igennem dette “syge” system de sidste 10 år.
Jeg går med en frygt for at der en dag vil komme et brev fra Udlændingestyrelsen hvor der vil stå at de ikke kan forlænge mit ”ophold” mere.
Mit spørgsmål er hvor vil de sende mig hen? Jeg har ingen tilknytning til Serbien udover at mine forældre er født der.
Min familie er her i Danmark. Mit liv, mine veninder, arbejde og min fremtid er her.
Hvad skal der ske nu? Skal jeg stadig behandles som en flytning der lige er kommet til landet?
Hvordan kan jeg ende i den her situation når jeg er født her og hele min familie har permanent opholdstilladelse? Skal jeg læse videre eller udsætte det?
Jeg mener ikke at dette kan være rigtigt. Der er virkelig et hul i systemet som jeg og mange andre desværre er endt i.
Jeg troede på systemet og at dette ikke kunne ske for mig, men jeg tog fejl. Og nu vælger jeg efter så mange år med uro i kroppen at stå frem med min historie.
Jeg har ondt i maven fordi jeg skal ”udstille” mig selv på denne måde. Men det er den eneste vej for at blive behandlet retfærdigt og for at blive hørt! Jeg ønsker at få mig en normal fremtid ligesom alle andre omkring mig.