En lille historie fra Klarhus.dk, som efterlader én med delte følelser

Profilbillede
Michael Juul Sørensen

Klarhus har primært fokus på at hjælpe folk som skal sælge, købe eller renovere bolig dog kommer der af og til opgaver ind som de også glædeligt hjælper kunderne med, følgende artikel er dog nok den opgave som iflg. Klarhus endte med at blive den mest omfattende og fjern fra den gængse hverdag.

Forhistorie
EDC havde solgt en bolig i Silkeborg for en ældre herre og vidste at herren nok fik behov for hjælp og støtte, derfor foreslog EDC at tage fat i Bjørn fra Klarhus, for at han skulle komme ud og besøge herren.

Herren havde boet i det samme hus siden 60èrne, har haft en blodprop og konen døde for 16år siden.

Han havde ikke ryddet op eller gjort rent i 15år. Han har ingen børn eller børnebørn, ej heller nevøer eller niecer, han har kun et par slægtninge på hans afdøde konens side, men de gider ikke rigtigt ulejlige sig selv med ham! desværre gider de vist heller ikke svare ham når han inviterer til fødselsdag.

Han boede langt fra indbydende, samt andre forhold som ikke virker tiltalende (undlades at nævne her af respekt for herren) men han er et rigtigt godt og rart menneske som gerne gør noget for andre, men kommer nok aldrig helt til at få noget igen.

Og ja! han holder jul alene og har ingen der besøger ham, men forsøger at holde fanen højt, selv om man godt kan mærke på ham at han ville ønske bare lidt mere i livet.

Handlingen
Herren ville gerne have lidt hjælp da han hus var solgt og han skulle være ude om 3 md. Efter et par samtaler stod det hurtigt klart for Bjørn at han var ude af stand til at overskue noget, ej heller evnede noget og han var ikke i stand til at skulle i en normal bolig, kommunen havde dog afvist at tilbyde ham en ældrebolig, så han havde været nede ved boligforeningen og skrive sig op til et par boliger, boliger med 4-10 års ventetid – velvidende at han skulle være ude om 3 md.

Efter et par besøg hos herren fik Bjørn ondt i maven og hjertet, som han selv udtaler.

”Vi ved det jo godt at vi har disse mennesker i vores samfund, trist, alene og lidt tabt et sted i systemet, vi går rundt i vores egen verden og ser det ikke, men det skærer sgu` lidt i hjertet når man kommer tæt på, det er en øjenåbner”

Herren var forvirret, uden evnerne, uden NemID, uden computer af nogen slags og totalt magtesløs overfor hele situationen.

Herren uden den mindste tvivl lagde herfra nu alt i hænderne på Bjørn, som bad om at få alle herrens personlige oplysninger, da han vidste han var nødt til at starte på nettet, kommunen og flere telefonopkald, for at få styr på alt.

Vi vil gerne tilføje at Bjørn tog beslutningen at hjælpe herren igennem dette, med absolut ingen sikkerhed for om Klarhus nogensinde ville få en krone for det, da herrens økonomi sejlede, og der skulle bruges rigtig mange hele dage, ressourcer og direkte pengeudlæg for herren.

Et opkald til Visitationen fra Bjørn var nok, få dage efter kom de ud for at besøge herren & Bjørn på herrens adresse og blot 3 dage efter det møde lå der et tilbud om en dejlig ældrebolig.

Klarhus fik ordnet alle papirer, ansøgninger og det digitale, samtidig fik de vasket og pakket alle herrens ting. Klarhus flyttede fysisk selv herren og alle hans sager, de tømte også selv hele huset, ryddede ud i alt og smed væk, hvilket blev til et par containere.

Planen lykkedes, at få herren flyttet til tiden, så huset stod tomt til de nye ejere.

Bjørn fik også herren godt på plads i hans nye bolig, pakkede alt ud, satte på plads og hængte op, således at han kunne køre derfra velvidende at nu havde han fuldt den til ende.

Og dog ikke helt, for Bjørn kommer stadig forbi herren i ny og næ, han har også flere gange hjulpet ham med lidt småting. Den omtalte person er Bjørn/Klarhus evig taknemmelig over at de reddede dagen. Den ældre herre har selv udtalt at ”hvis Bjørn ikke var kommet, så havde jeg stadig siddet i huset med alle mine ting den dag der skulle være overtagelse”


Bjørn kan fortælle at de nærmeste han har, er hans afdøde kones søsters 3 børn som er 40-50år, søsteren er også død, så der er kun de 3 børn og de har ikke tid, eller gider svare.

Derfor har Visitationen skrevet Bjørn ind som nærmeste kontakt, hvilket jo decideret siger alt, at en ”fremmed” fra gaden bliver nærmeste kontakt 3 uger efter de mødtes første gang, det er sørgeligt!

Men glædelig kan Bjørn så fortælle, at herren er livet rigtig godt op, efter han kom ud af hans ”rådne” hus og han har fået meget mere mod på livet.

Der er detaljer i historien som Bjørn ikke har lyst til at dele offentlig, for at respekterer herren.

Men han ville dog gerne give os alle og sig selv en besked.

Jeg håber for alle, at de ikke en dag ender med at sidde alene, tabt af nutiden, uden nogen som helst form for hjælp, besøg eller socialt samvær. Simpelthen overladt 100% til sig selv, så kan man jo meget belejligt bare lægge sig til at dø når det passer ind i sine egne planer.

Jeg tænker på mange af de ældre, som tilbringer rigtig meget tid alene og ikke nær får den opmærksomhed de ønsker eller burde, vi burde alle lige tænke efter en gang om vi er tilstrækkelige over for vores ældre, dette gælder også Jeg selv!

Så hvis vi nu alle mærker godt efter, så er der nok mange der må indrømme de har lidt dårlig samvittighed ift. de gamle i vores liv, især dem som passede os og på os da vi var små.

Husk, Vi bliver selv gamle!

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Klarhus // Bjørn Andersen
Flere artikler